Anvendelsen af tagspån og tækkespån kan føres mere end 1.000 år tilbage til Romer- og Vikingetiden. Det blev brugt til norske stavkirker og danske vindmøller. I nyere tid har tagspån dog fået en renæssance, og det ses anvendt flere forskellige steder.
Hos Thorslunde Træ ApS leverer vi typisk tagspån til kunder i hele Danmark. Vi tilbyder tagspån og sækkespån i akasie, eg, lærk og cedar, til forhandlere, entreprenør, håndværkere og private.
Tagspån er fremstillet af naturens eget materiale og har både en praktisk anvendelighed, men er også skønt at se på. Træet kan anvendes som tag, men kan også bruges til gavl og facade. Uanset om du mangler tagspån til privat brug eller til dit erhverv, kan vi levere det til dig.
Tækkespån lægges i flere forskellige lag
Tagspån eller tækkespån er kløvet eller savskåret som en kile, så det kan give beklædningen den fornødne tæthed. I Danmark har de foretrukne træarter været lærk og eg. Med deres høje indhold af kernestoffer og høj densitet modstår de vejrets nedslidning såvel som biologisk nedbrydning.